Skip to the content

Ansøgningsfristen til Fokuslinjen er mandag den 14. september kl 12.00.

Fokuslinjen har fået et nyt fokus. Fra denne sæson kan man ikke længere gå på Fokuslinjen som soloelev. Man skal være en gruppe eller have en eller flere musikalske samarbejdspartnere for at kunne søge ind. Desuden skal man være mindst 13 år.

Vi vil gerne styrke og udvikle de ældre musikskoleelevers lyst til at spille sammen, udvikle sig sammen og skabe noget igennem et samarbejde, som man har et selvstændigt ansvar for.

  • Fokuslinjen er et tilbud til engagerede og initiativrige musikskoleelever på mindst 13 år, der har lyst til at udvikle sig sammen i et band eller en gruppe.
  • På Fokuslinjen får I undervisning af et team af dygtige lærere, der tager udgangspunkt i jeres gruppe. I er selv med til at bestemme, hvad undervisningen skal handle om. Det kunne for eksempel være sammenspil, øvning, hørelære/teori, udtryk, musikforståelse, arrangement/komposition/musikalsk skaben, PR/management. Undervisningen kan tilrettelægges som workshops eller som løbende undervisning eller en kombination - det aftaler I og lærerne i fællesskab.
  • For at komme på Fokuslinjen skal I være minimum to elever, der spiller sammen (I behøver ikke have spillet sammen længe). I skal lave en fælles ansøgning på skrift eller video – se mere her på hjemmesiden.
  • Der følger et ansvar med at være Fokuslinje-gruppe: I skal tage initiativ og have gå-på-mod, I skal deltage i fælles aktiviteter, og I skal øve jer.
  • Fokuslinjen er gratis for musikskoleelever.

Egedal Musikskole