Skip to the content

Egedal Musikskole og Distriktsskole Ølstykke spiller sammen i OrkesterMester

Egedal er som den første kommune i Region Hovedstaden valgt til at deltage i musikprojektet OrkesterMester. Egedal er valgt til OrkesterMester, fordi vi allerede har instrumentklasser i Distriktsskole Ølstykke. OrkesterMester er en overbygning på de eksisterende instrumentklasser, og giver eleverne mulighed for at spille i et nyt distriktsskoleorkester.

OrkesterMesters fire kodeord er skolestolthed, spilleglæde, selvtillid og sammenholdAt spille i et orkester skaber fællesskab og at kunne mestre et instrument skaber selvværd og nærvær. Med OrkesterMester øves og styrkes begge dele, og det giver Distriktsskole Ølstykkes elever en unik oplevelse. 

Den 13. juni 2019 samles 1000 orkestermesterbørn fra hele landet i DR Koncerthuset til den første OrkesterMesterFest. Her spiller alle børnene sammen med DR Symfoniorkestret i koncertsalen, og de små musikere møder de store musikere til mindre workshops i løbet af dagen.

Musikskolelærer og folkeskolelærer Jesper Rudloff er orkesterkoordinator.

Læs mere om OrkesterMester som landsdækkende projekt

Kort fortalt:

OrkesterMester

- der etableres et distriktsskoleorkester i Ølstykke.

- 3. klasse: Øver i skoletiden og er for de særligt interesserede elever.

- fra 4. klasse op til 25 år: Øver efter skoletid og er for de særligt motiverede elever.

- et differentieret tilbud med udfordringer for alle.

- et netværk med andre skoleorkestre i Danmark og samarbejde med professionelle orkestre.

Praksis

- lærere udvikler ny fælles praksis i en gensidig kompetenceudvikling.

- alle børn møder musikken på en kvalificeret måde med en højnet faglighed.
- krop, stemme og instrument er i fokus.

Hvad får man i Orkestret?

- mulighed for at blive dygtigere til at spille med støtte fra dygtige lærere.

- instrument med hjem, hvis man ønsker det.

- OrkesterMesterFester for alle OrkesterMester-kommuner arrangeret af OrkesterMester og DR        Symfoniorkestret.

- spændende oplevelser, rejser og ture.

- oplevelser og erfaring med at spille koncerter.
- noget at være stolt af.